FAQ

Hvordan booker jeg sommerhuset?

Udfyld formularen under menupunktet "Booking". Herefter vil du i løbet af kort tid modtage en bookingbekræftelse på e-mail.


Hvornår skal lejen betales?

Lejen betales 2 måned før opholdets start.


Hvordan klares det praktiske med nøgle og forbrugsafregning?

Nøglen udleveres af vores servicekonsulent, som kommer og tager imod jer i huset. I den forbindelse betaler lejer 4.000 kr. i depositum + 1.500 kr. for rengøring (se "Hvad med rengøring")

Depositummet er til dækning af eventuelle skader, som lejer måtte have forvoldt og til dækning af forbrug.

Ved afrejse afleveres nøgle og el- varme- og vandaflæsningsskema til servicekonsulenten, som slutafregner forbrug m.v.

Både ved ankomst og afrejse gennemgås huset sammen med servicekonsulenten.


Kan jeg afbestille huset igen?

Ja det kan du godt, men afbestiller du huset, efter at du har betalt lejen, får du kun refunderet lejen, såfremt huset bliver udlejet til anden side.


Hvad med rengøring?

Rengøring er obligatorisk og koster 1.500 kr., som betales til servicekonsulenten ved ankomsten.


Kan huset lejes for en weekend?

Huset udlejes primært fra lørdag til lørdag. I vinterhalvåret kan det dog lejes for en weekend eller forlænget weekend.


Hvad koster huset i forbrug?

Forbruget er meget afhængigt af årstiden, antal gæster i huset, og hvor meget man bruger sauna og spabad. Forvent et ugentligt forbrug på 1.800 - 2.800 kr. i sommerhalvåret og 2.500 - 4.000 kr. i vinterhalvåret.


Må der medbringes husdyr?

Ja. 1 husdyr er tilladt.


Hvad skal vi selv medbringe?

I huset er der 16 puder, 16 dyner, 1 barnestol og 1 babyseng (med dyne og pude).

Medbring selv sengelinned, håndklæder, karklude, viskestykker, duge, opvaskemiddel osv.


Øvrige lejevilkår.

Der må kun være 16 personer i huset, medmindre andet skriftligt er aftalt med udlejer. Overtrædelse f. eks. i forbindelse med fester kan medføre øjeblikkelig bortvisning uden refusion af lejebeløb.

En normal udlejningsuge starter lørdag kl. 15 og slutter lørdagen efter kl. 10.

Hvis større ting går i stykker, mens I har huset, kontaktes husets servicekonsulent. Hvis der er tale om mindre ting, som ikke har betydning for husets stand og jeres ophold, sættes disse til side, og evt. betaling ordnes med servicekonsulenten ved afrejse.

Lejeren skal aflevere det lejede i samme stand som ved overdragelsen. Lejeren er over for husejeren ansvarlig for de skader på huset og/eller dets inventar, som opstår i løbet af lejeperioden, og som forvoldes af lejeren selv eller andre og som af lejeren er givet adgang til feriehuset. Husets servicekonsulent laver ved afrejse en lejerskiftekontrol, hvor mangler og skader på huset og/eller dets inventar konstateres.

Det er superærgerligt at betale mange penge for at leje et luksussommerhus for så at opdage, at noget mangler eller er ødelagt. Behandl derfor tingene ordentligt, så de efterfølgende lejere også får en god ferie!

Rent Helledievej 123 by sending a booking request to: helledievej@outlook.com
Alle rettigheder forbeholdes 2019
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang